Kontakt os
Bestil fremvisning
Bestil salgsmateriale
Vejlesøvej 21, Holte
Wauw – dette er ikke bare en villa.
Det er et imponerende amerikanerpalæ med store armbevægelser, masser af plads og luksus som ganske enkelt ikke findes mange steder.
Allerede ankomsten sætter scenen. Den elektroniske port åbner op til en smuk gårdsplads med chaussésten, god plads til gæster og en integreret dobbeltgarage. Herfra træder I ind i den spektakulære åbne hall hvor den imponerende trappe og smukke detaljer sparker benene væk under de fleste.
Ejendommen rummer mere end 500 imponerende etagemeter fordelt på 350 m² bolig, 130 m² underetage og 50 m² garage. Overalt mærkes kvaliteten i de smukke valnøddegulve med gulvvarme, klassisk stuk, eksklusive snedkerløsninger og en planløsning, hvor alle værelser har eget badeværelse - ægte amerikanerstil.
Den eksklusive bolig byder på masser af plads med både stemningsfuld pejsestue, tv-stue med smuk indbygget snedkerreol samt spisestue, som ligger i åben forbindelse med det store snedkerkøkken. Her er også en hyggelig spisekrog med egen terrasse, mens spisestuen åbner direkte mod den store sydvendte terrasse og den helt private, lukkede have.
En tilbygget gæstefløj rummer to store værelser med hvert sit badeværelse – perfekt som eksklusiv teenageafdeling, gæsteafdeling eller hjemmekontor.
På førstesalen fortsætter huset med to store børneværelser, naturligvis begge med eget badeværelse. Hertil kommer en luksuriøs masterafdeling med walk-in-closet, garderobeområde og et stort badeværelse med både bruseniche og badekar.
Underetagen skuffer bestemt heller ikke. Her får I et stort multirum med plads til leg, træning eller hjemmebiograf, endnu et gæsteværelse med eget badeværelse, tempereret vinrum, stort vaskerum og flere disponible rum til opbevaring.
Alt dette ligger helt privat og samtidig i gåafstand til Holte Midtpunkt, tæt på naturen og søerne, og med kig til Vejlesø.
Det er ekstravagant, gennemført og kompromisløst. Et hus, der skal opleves – ring for en helt særlig fremvisning.
Indehaver
-
Nicolaj Kjelfred
Indehaver, Ejendomsmægler MDE